Asger Sørensen

På en let tilgængelig og anvendelig måde forsøger bogen Viden, videnskab og virkelighed at forklare studerende på videregående uddannelser, hvad det er de skal vide om videnskaben. Hvad er videnskab? Hvad er de videnskabelige idealer og normer? Hvordan fungerer videnskaben i samfundet i netværk af læreanstalter, virksomheder og andre institutioner? Hvordan vil de studerende selv komme i berøring med videnskaben og hvordan skal de forstå det videnskabelige i det som de laver? Viden, videnskab og virkelighed forsøger at indkredse det særlige ved moderne videnskab og præsenterer derfor også forskellige opfattelser af viden, virkelighed og videnskab inden for filosofi, videnskabsteori og samfundsvidenskab. Men samtidig giver bogen altså konkrete bud på, hvordan man som studerende mestrer refleksion, omsætter viden til praksis og samarbejder på tværs af faggrænser. Bogen henvender sig til alle studerende på videregående uddannelser og til undervisning i videnskabsteori.

John Rawls’ bog En teori om retfærdighed er blandt de absolut vigtigste værker i det 20. århundredes politiske filosofi. Det udkom første gang i 1971 og markerede et brud med en udbredt skepsis over for normative politiske teorier, det vil sige teorier, om hvorledes samfundet bør være indrettet. Med en sofistikeret version af klassisk kontraktteori argumenterer Rawls for en socialliberal vision om retfærdighed, hvor enhver sikres en frihed, der er forenelig med alles tilsvarende frihed, hvor de økonomisk dårligst stillede skal stilles bedst muligt. I nærværende antologi diskuterer en række forskere vigtige temaer i såvel det nævnte hovedværk, som hans øvrige forfatterskab. Bidragene introducerer derved ikke blot til Rawls’ politiske filosofi, men også til diskussioner, der står helt centralt i nyere politisk teori såsom vores forhold til fremtidige generationer, civil ulydighed og global retfærdighed.

John Rawls' bog En teori om retfærdighed er blandt de absolut vigtigste værker i det 20. århundredes politiske filosofi. Det udkom første gang i 1971 og markerede et brud med en udbredt skepsis over for normative politiske teorier, det vil sige teorier, om hvorledes samfundet bør være indrettet. Med en sofistikeret version af klassisk kontraktteori argumenterer Rawls for en socialliberal vision om retfærdighed, hvor enhver sikres en frihed, der er forenelig med alles tilsvarende frihed, hvor de økonomisk dårligst stillede skal stilles bedst muligt. I nærværende antologi diskuterer en række forskere vigtige temaer i såvel det nævnte hovedværk, som hans øvrige forfatterskab. Bidragene introducerer derved ikke blot til Rawls' politiske filosofi, men også til diskussioner, der står helt centralt i nyere politisk teori såsom vores forhold til fremtidige generationer, civil ulydighed og global retfærdighed.

At Danish universities, the governance structure is regulated by law. This structure was radically changed in 2003, abolishing the republican rule of the senate consisting of academics, students, and staff in favour of an authoritarian system assigning all executive power to the vice-chancellor, or as we say in Denmark, the rector. To introduce the current situation at Danish universities, in the first two sections of this article, I will compare them with more well-known counterparts in other countries. This situation is reflected in exemplary cases, and in the third section, I focus on the most dramatic controversy ever encountered at a Danish university, the Koldau case, which reached national newspaper headlines and broadcasting in two rounds in 2011 and 2012. In the fourth section, I will interpret the case as an educational controversy in light of two conflicting ideas of the modern university, which may be attributed to two leading Enlightenment figures, Wilhelm von Humboldt and Denis Diderot. The conclusion is that to some extent, the failure to resist the neo-liberal university reforms in Denmark and the UK, and the drama of the Koldau case, may be explained with reference to the conflicting ideologies of those involved in these controversies.

Understanding political philosophy as practical implies reflecting on principles as well as on material matters, on justice as well as on government. Liberalism is the main challenge to political philosophy, since its optimistic laissez faire attitude denies the legitimacy of political government. Even the modern political liberalism reflects these basic traits of liberalism. However, liberalism returns again and again, since it makes sense for human beings, who need to trust and have a capacity to imagine, but find themselves deceived by political authority. The conclusion is that we must overcome liberalism to be able to practice politics and political philosophy in the way presented here.